Byggeleder til Region Syddanmark
Bliv konsulent hos Nordjysk Projektledelse og få spændende projekter, stærkt netværk og frihed til at forme din karriere.
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Byggeleder til spændende projekter med fokus på fremdrift og kvalitetssikring
(Syddanmark)
Er du en struktureret og engageret byggeleder med erfaring i byggeprojekter? Vi søger to byggeledere til vores kunde i Syddanmark, hvor du vil spille en central rolle i styring af daglig drift, kvalitet og sikkerhed på byggepladsen.
Om stillingen
Som byggeleder vil du være ansvarlig for den daglige byggestyring, hvor du blandt andet skal arbejde med:
Byggestyring: Ledelse af den daglige aktivitet på pladsen og koordinering af entreprenører.
Kvalitet & sikkerhed: Afholde sikkerhedsmøder og sikre, at HSE-krav overholdes.
Økonomi & aftaler: Håndtering af aftalesedler, merarbejder og betalinger til entreprenører.
Koordinering: Samarbejde med projektledelse og entreprenører for at sikre fremdrift.
Rapportering: Løbende opfølgning på tidsplaner og status til kunden.
Du vil få mulighed for at bidrage både strategisk og operationelt, samtidig med at du udvikler dine kompetencer i et dynamisk miljø.
Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
Relevant uddannelse (fx bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende faglig baggrund).
3–7 års erfaring som byggeleder.
Praktisk erfaring med kvalitetssikring, sikkerhedsmøder og aftalesedler.
Stærke samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt.
Lokalt forankret i Esbjerg-området.
Hvad vi tilbyder
En spændende stilling med stort ansvar og mulighed for udvikling.
Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø.
Projekter med høj kompleksitet og tæt samarbejde med dygtige fagfolk.
Attraktiv løn efter kvalifikationer.
Opstart: Hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker stillingerne besat snarest, men vi venter gerne på de rette kandidater. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?
Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.
Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov. Hos Nordjysk Projektledelse værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer. Vi tror på, at succesfulde projekter ikke kun handler om struktur og styring – men også om mennesker, kommunikation og samarbejde.
Er du den rette kandidat?
Send din ansøgning og dit CV via. vores ATS, eller kontakt Katrine Trudslev på +45 28 68 42 63 for yderligere information.
- Lokationer
- Esbjerg - kontoret

Om Nordjysk Projektledelse
Nordjysk Projektledelse ApS er et konsulenthus specialiseret i professionel projektledelse.
Vi blev grundlagt i 2021 med visionen om at skabe værdi for virksomheder gennem erfarne projektledere, der kan føre projekter sikkert i mål.
I dag har vi et netværk af ca. 500 projektledere, der arbejder på tværs af brancher som byggeri, teknik, IT, digitalisering og forretningsudvikling. Vi leverer skræddersyet projektledelse til både private og offentlige kunder – altid med fokus på kvalitet og resultater.
Arbejder du allerede hos Nordjysk Projektledelse?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.