Konsulent til fagtilsyn – Infrastruktur og anlæg
Bliv konsulent hos Nordjysk Projektledelse og få spændende projekter, stærkt netværk og frihed til at forme din karriere.
Vi svarer normalt indenfor en måned
(Region Nordvestsjælland)
Er du stærk inden for fagtilsyn, entreprisestyring og projektledelse, og har du solid erfaring med større anlægsprojekter? Vi søger en engageret konsulent til vores kunde på Sjælland, hvor du vil spille en central rolle i kvalitetssikring og tilsyn på et af Danmarks store infrastrukturprojekter.
Om stillingen
Som in-house konsulent får du ansvar for det faglige tilsyn med jordarbejder og relaterede entrepriser. Du vil blandt andet arbejde med:
- Tilsyn og kvalitetssikring: Løbende kontrol af entreprenørens arbejde inden for jord, afvanding, belægning, vejudstyr, mindre bygværker og miljøforhold.
- Kontraktopfølgning: Administration og opfølgning på entreprisekontrakter, herunder økonomistyring og dokumentation.
- Byggemøder og referater: Afholdelse af byggemøder samt udarbejdelse af referater og rapporter.
- Materiale- og mængdekontrol: Opgørelse af udført arbejde, behandling af aconto-begæringer og ekstraarbejder.
- Samarbejde og kommunikation: Kontakt til lodsejere, entreprenører og øvrige interessenter samt deltagelse i afleveringsforretninger.
Du får mulighed for at bidrage både strategisk og operationelt, samtidig med at du udvikler dine kompetencer i et dynamisk miljø.
Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
- Relevant videregående uddannelse, fx ingeniør, byggetekniker, konstruktør, maskinmester eller lignende. Alternativt en håndværksmæssig baggrund kombineret med relevant erfaring.
- Minimum 5-10 års erfaring med fagtilsyn, entreprisestyring eller lignende opgaver på større anlægsprojekter.
- Stærk i administration af entreprisekontrakter, økonomiopfølgning og kvalitetssikring.
- Erfaring med byggemøder, referatskrivning og samarbejde på tværs af faggrupper.
- Gode IT-kompetencer og erfaring med relevante systemer til dokumentation og rapportering.
- Flydende dansk i skrift og tale.
- Gode samarbejdsevner, selvstændighed og evne til at håndtere flere opgaver samtidigt.
- Kursus “Vejen som arbejdsplads”, trin 2, skal være gennemført eller gennemføres hurtigst muligt efter opstart.
Hvad vi tilbyder
- En spændende stilling med ansvar og mulighed for udvikling
- Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
- Fleksible arbejdstider og gode udviklingsmuligheder
- Attraktiv løn efter kvalifikationer
Opstart: Primo 2026
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?
Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.
Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov. Hos Nordjysk Projektledelse værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer. Vi tror på, at succesfulde projekter ikke kun handler om struktur og styring – men også om mennesker, kommunikation og samarbejde.
Er du den rette kandidat?
Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Trudslev på +45 28 68 42 63.
- Lokationer
- Sjælland
Om Nordjysk Projektledelse
Nordjysk Projektledelse ApS er et konsulenthus specialiseret i professionel projektledelse.
Vi blev grundlagt i 2021 med visionen om at skabe værdi for virksomheder gennem erfarne projektledere, der kan føre projekter sikkert i mål.
I dag har vi et netværk af ca. 500 projektledere, der arbejder på tværs af brancher som byggeri, teknik, IT, digitalisering og forretningsudvikling. Vi leverer skræddersyet projektledelse til både private og offentlige kunder – altid med fokus på kvalitet og resultater.
Arbejder du allerede hos Nordjysk Projektledelse?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.