Assisterende byggeleder / Fagtilsyn til større vejprojekt
Bliv konsulent hos Nordjysk Projektledelse og få spændende projekter, stærkt netværk og frihed til at forme din karriere.
Vi svarer normalt indenfor en måned
Assisterende byggeleder / Fagtilsyn til større vejprojekt
(Region Hovedstaden)
Er du selvstændig, struktureret og stærk i byggeledelse, kontraktopfølgning og mængdekontrol, og har du erfaring med vej- og anlægsprojekter? Vi søger en engageret Assisterende byggeleder (fagtilsyn) til vores kunde i Region Hovedstaden, hvor du vil spille en central rolle i byggeledelse, kvalitet, økonomi og interessenthåndtering på et større infrastrukturprojekt.
Om stillingen
Som Assisterende byggeleder (fagtilsyn) vil du være ansvarlig for at understøtte projektledelsen i den daglige drift af entreprisen fra mobilisering til aflevering, hvor du blandt andet skal arbejde med:
Byggeledelse & planlægning: Koordinere hoved-, stor- og fagentrepriser (jord, afvanding, belægning, vejudstyr, belysning, mindre bygværker) samt bidrage til sikker og effektiv trafikafvikling.
Fagtilsyn & kvalitet: Udføre materiale- og mængdekontrol, følge op på entreprenørens kvalitetsdokumentation og sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med projektgrundlag og gældende krav.
Kontrakt & økonomi: Understøtte praktisk entrepriseret, håndtere ændringer/ekstraarbejder og aconto-begæringer, samt bidrage til løbende økonomiopfølgning og tvistforebyggelse.
Møder & dokumentation: Forberede og afholde byggemøder, udarbejde præcise referater og sikre klar, rettidig rapportering til projektorganisationen.
Interessenter & myndigheder: Tage dialogen med lodsejere, ledningsejere og øvrige berørte parter på en professionel og løsningsorienteret måde.
Du vil få mulighed for at bidrage både strategisk og operationelt, samtidig med at du udvikler dine kompetencer i et dynamisk miljø.
Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
Relevant uddannelse: Ingeniør, bygningskonstruktør, anlægstekniker eller lignende.
5–10 års erfaring inden for byggeledelse/fagtilsyn på infrastruktur- eller anlægsprojekter (gerne vej/motorvej).
Dokumenteret erfaring med kontraktopfølgning, mængde-/materialekontrol, aconto/ekstraarbejder, kvalitetsdokumentation og afleveringsforretninger.
Stærk i projektstyring og rapportering; rutineret i MS Office (særligt Excel) og gerne MS Project/andre projektværktøjer; kendskab til kvalitetssystemer og tids-/økonomisystemer (fx ERP/SAP) er et plus.
Evne til at arbejde med økonomiske beregninger/kalkulationer og praktisk entrepriseret i hverdagen.
Flydende dansk i skrift og tale; engelsk på teknisk niveau.
Kursus “Vejen som arbejdsplads”, trin I og II (kan gennemføres i forbindelse med opstart, hvis det ikke allerede er gennemført).
Trives med at arbejde selvstændigt, gribe “de vigtige bolde” og præsentere klare løsningsforslag.
Hvad vi tilbyder
En spændende stilling med fuldtidsbelastning (100%) og stort ansvar på et samfundsvigtigt projekt.
Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med høj faglighed.
Fleksible arbejdstider og gode udviklingsmuligheder.
Attraktiv løn efter kvalifikationer.
Opstart: ASAP – Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?
Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.
Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere. Hos Nordjysk Projektledelse værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer.
Er du den rette kandidat?
Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Trudslev på +45 28 68 42 63.
- Lokationer
- Sjælland
Om Nordjysk Projektledelse
Nordjysk Projektledelse ApS er et konsulenthus specialiseret i professionel projektledelse.
Vi blev grundlagt i 2021 med visionen om at skabe værdi for virksomheder gennem erfarne projektledere, der kan føre projekter sikkert i mål.
I dag har vi et netværk af ca. 500 projektledere, der arbejder på tværs af brancher som byggeri, teknik, IT, digitalisering og forretningsudvikling. Vi leverer skræddersyet projektledelse til både private og offentlige kunder – altid med fokus på kvalitet og resultater.
Arbejder du allerede hos Nordjysk Projektledelse?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.