Entrepriseleder til større vejanlægsprojekt
Bliv konsulent hos Nordjysk Projektledelse og få spændende projekter, stærkt netværk og frihed til at forme din karriere.
Vi svarer normalt indenfor en måned
(Region Sjælland)
Er du skarp i entrepriseret, kontraktopfølgning, tidsplananalyse og forhandling, og har du erfaring med entrepriseledelse/byggeledelse på større anlægsprojekter? Vi søger en engageret Entrepriseleder til vores kunde i Region Sjælland, hvor du vil spille en central rolle i kontraktstyring, fremdrift, økonomi og dialogen med entreprenører.
Om stillingen
Som Entrepriseleder vil du være ansvarlig for at understøtte bygherrens entrepriseledelse og sikre fremdrift, kvalitet, økonomi og kontraktstyring på et større vejanlægsprojekt, hvor du blandt andet skal arbejde med:
Kontrakt- og kravhåndtering: Ledelse af forhandlinger, håndtering af claims og tvister, samt praktisk anvendelse af entrepriseretten i hverdagen.
Tidsplan og fremdrift: Analyse og opfølgning på entreprenørens tidsplaner, vurdering af forsinkelser og identificering af optimeringsmuligheder.
Økonomi og mængdekontrol: Løbende økonomiopfølgning, aconto‑opgørelser og håndtering af ekstraarbejder samt mængde- og materialekontrol.
Møder og rapportering: Planlægning og ledelse af status-/byggemøder, udarbejdelse af referater og tydelig rapportering til projektledelsen.
Koordination og samarbejde: Tæt samarbejde i projektgruppen, interessenthåndtering og fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø (”Vejen som arbejdsplads”).
Du vil få mulighed for at bidrage både strategisk og operationelt, samtidig med at du udvikler dine kompetencer i et dynamisk miljø. Rollen forudsætter primært on‑site tilstedeværelse; aften/weekend kan forekomme i begrænset omfang.
Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
Relevant uddannelse – fx ingeniør, byggetekniker/konstruktør eller lignende.
10+ års erfaring med entrepriseledelse/byggeledelse på større anlægsprojekter, inkl. kontraktopfølgning og entrepriseret i praksis.
Dokumenteret erfaring med claim‑håndtering, mødeledelse og forhandling.
Stærk i planlægnings- og dokumentationsværktøjer (fx Primavera P6 / MS Project, samt Synchro / ProjectWise eller tilsvarende).
Evne til at arbejde struktureret med økonomistyring, mængdeopgørelser og fremdriftsrapportering.
Flydende dansk i skrift og tale samt professionelt engelsk på teknisk niveau.
Har gennemført – eller kan hurtigt gennemføre – ”Vejen som arbejdsplads” trin I+II.
Det er en fordel, hvis du har ledt tilsynshold (5–8 personer) på større vej-/jordarbejder.
Hvad vi tilbyder
En spændende stilling med ansvar og mulighed for udvikling
Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
Fleksible arbejdsrammer og gode udviklingsmuligheder
Attraktiv løn efter kvalifikationer
Opstart: ASAP – Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?
Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.
Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov. Hos Nordjysk Projektledelse værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer. Vi tror på, at succesfulde projekter ikke kun handler om struktur og styring – men også om mennesker, kommunikation og samarbejde.
Er du den rette kandidat?
Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Trudslev på +45 28 68 42 63.
- Lokationer
- Sjælland
Om Nordjysk Projektledelse
Nordjysk Projektledelse ApS er et konsulenthus specialiseret i professionel projektledelse.
Vi blev grundlagt i 2021 med visionen om at skabe værdi for virksomheder gennem erfarne projektledere, der kan føre projekter sikkert i mål.
I dag har vi et netværk af ca. 500 projektledere, der arbejder på tværs af brancher som byggeri, teknik, IT, digitalisering og forretningsudvikling. Vi leverer skræddersyet projektledelse til både private og offentlige kunder – altid med fokus på kvalitet og resultater.
Arbejder du allerede hos Nordjysk Projektledelse?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.