Konsulent til kvalitetsledelse (deltid) - Region Sjælland
Bliv konsulent hos Nordjysk Projektledelse og få spændende projekter, stærkt netværk og frihed til at forme din karriere.
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Region Sjælland
Er du stærk inden for kvalitetsledelse i anlægs- og infrastrukturprojekter, og har du erfaring med at arbejde tæt på projektledere og bygherreorganisationer? Vi søger en engageret in-house konsulent til kvalitetsledelse til en længerevarende deltidsopgave i Østdanmark, hvor du får en central rolle i understøttelsen af komplekse anlægsprojekter.
Om stillingen
Som konsulent til kvalitetsledelse vil du arbejde som en integreret del af bygherres projektorganisation og understøtte igangværende anlægsprojekter. Opgaven er operationel og projektnær og kombinerer kvalitetsstyring, sparring og auditrelaterede opgaver.
Du vil blandt andet arbejde med:
Kvalitetsledelse på anlægsprojekter
– Agere kvalitetsmedarbejder på udvalgte projekter og sikre efterlevelse af kvalitetskrav
Sparring af projektledere og teams
– Vejlede projektledere og projektmedarbejdere i implementering og anvendelse af kvalitetsledelseskrav
Audit og opfølgning
– Deltage i planlægning og opfølgning på audits samt bidrage til auditteamets arbejde
Granskning af leverandørers kvalitetsplaner
– Sikre kvalitet og overensstemmelse med krav på bygherres projekter
Udvikling af kvalitetsprocesser
– Bidrage til opdatering og videreudvikling af interne kvalitetsledelsesprocesser og dokumentation
Du vil få mulighed for at arbejde både operationelt og fagligt udviklende i et komplekst og professionelt projektmiljø.
Din profil
Vi ser gerne, at du har:
En relevant teknisk baggrund (fx ingeniør, maskinmester eller tilsvarende)
Solid erfaring med kvalitetsledelse i anlægs- eller infrastrukturprojekter
Erfaring med at understøtte projektledere og tværfaglige teams
Kendskab til kvalitetsledelsessystemer (fx ISO 9001)
Erfaring med audit er en fordel, men ikke et krav
Flydende dansk og engelsk på professionelt niveau
Hvad vi tilbyder
En langsigtet deltidsopgave (ca. 2–3 dage pr. uge)
En rolle tæt på projekter og beslutninger
Fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet (delvist hjemmearbejde efter aftale)
Attraktiv timebaseret aflønning efter kvalifikationer
Opstart: ASAP
Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?
Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente konsulenter. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse og arbejder tæt sammen med vores konsulenter om faglighed, kvalitet og langvarige samarbejder.
Er du den rette kandidat?
Upload dit CV via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julia Fitzhugh på +45 28 68 42 63.
Om Nordjysk Projektledelse
Nordjysk Projektledelse ApS er et konsulenthus specialiseret i professionel projektledelse.
Vi blev grundlagt i 2021 med visionen om at skabe værdi for virksomheder gennem erfarne projektledere, der kan føre projekter sikkert i mål.
I dag har vi et netværk af ca. 500 projektledere, der arbejder på tværs af brancher som byggeri, teknik, IT, digitalisering og forretningsudvikling. Vi leverer skræddersyet projektledelse til både private og offentlige kunder – altid med fokus på kvalitet og resultater.
Arbejder du allerede hos Nordjysk Projektledelse?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.