Fagtilsyn til jord og anlæg
Bliv konsulent hos Nordjysk Projektledelse og få spændende projekter, stærkt netværk og frihed til at forme din karriere.
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
(Midt/ Vestsjælland)
Er du stærk inden for fagtilsyn, jord- og anlægsarbejder, og har du erfaring med hovedentrepriser og bygherreorganisationer? Vi søger en engageret fagtilsynskonsulent til et større offentligt infrastrukturprojekt, hvor du får en central rolle i tilsynet med udførelsen af komplekse anlægsarbejder.
Om stillingen
Som fagtilsyn vil du være ansvarlig for det daglige fagtilsyn på entreprisen og sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med krav til kvalitet, sikkerhed, økonomi og fremdrift.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Fagtilsyn på jord og anlæg:
Dagligt tilsyn med jord-, afvandings-, belægnings- og ledningsarbejder samt relaterede anlægselementer.
Kvalitet og mængdekontrol:
Kontrol af udført arbejde, mængder og kvalitet samt gennemgang af entreprenørens dokumentation, herunder aconto‑opgørelser og ekstraarbejder.
Møder og koordinering:
Deltagelse i og afholdelse af byggemøder samt udarbejdelse af mødereferater og løbende dialog med entreprenører og øvrige interessenter.
Kontrakt- og økonomiopfølgning:
Løbende opfølgning på kontraktforhold, ændringer, økonomi og overholdelse af aftalegrundlaget.
Trafikafvikling og anlægslogistik:
Tilsyn med trafikafvikling, arbejdspladsforhold og entreprenørens planlægning og tidsplaner.
Stillingen er fuldtidsbaseret, og du bliver en integreret del af bygherrens projektorganisation med fast arbejdssted tæt på projektet.
Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
Relevant teknisk uddannelse som ingeniør, byggetekniker, konstruktør, maskinmester eller tilsvarende
5–10 års erfaring med fagtilsyn, gerne fra større anlægs- eller infrastrukturprojekter
Solid erfaring med jord-, vej- og anlægsarbejder samt hovedentrepriser
Erfaring med kontraktopfølgning, mængdekontrol og kvalitetsstyring
Kendskab til trafikafvikling og anlægslogistik
Gerne erfaring med digitale værktøjer/BIM og digitale samarbejdsplatforme
Evne til at arbejde selvstændigt, bevare overblik og træffe beslutninger i komplekse projekter
Flydende dansk i skrift og tale (engelsk på teknisk niveau er en fordel)
Hvad vi tilbyder
En spændende stilling med ansvar og mulighed for udvikling
Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
Fleksible arbejdstider og gode udviklingsmuligheder
Attraktiv løn efter kvalifikationer
Opstart: April 2026 – Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?
Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.
Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov. Hos Nordjysk Projektledelse værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer. Vi tror på, at succesfulde projekter ikke kun handler om struktur og styring – men også om mennesker, kommunikation og samarbejde.
Er du den rette kandidat?
Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julia Fitzhugh på +45 27 83 92 56.
- Lokationer
- Sjælland
Om Nordjysk Projektledelse
Nordjysk Projektledelse ApS er et konsulenthus specialiseret i professionel projektledelse.
Vi blev grundlagt i 2021 med visionen om at skabe værdi for virksomheder gennem erfarne projektledere, der kan føre projekter sikkert i mål.
I dag har vi et netværk af ca. 500 projektledere, der arbejder på tværs af brancher som byggeri, teknik, IT, digitalisering og forretningsudvikling. Vi leverer skræddersyet projektledelse til både private og offentlige kunder – altid med fokus på kvalitet og resultater.
Arbejder du allerede hos Nordjysk Projektledelse?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.