Teknisk Projektleder til tekniske ombygningsprojekter i produktionsmiljø
Bliv konsulent hos Nordjysk Projektledelse og få spændende projekter, stærkt netværk og frihed til at forme din karriere.
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
(Region Midtjylland)
Er du maskinmester eller teknisk projektleder med erfaring fra industrielle anlæg og utilities, og trives du i et miljø med driftssatte installationer og løbende tekniske opgaver? Vi søger en engageret projektleder til vores kunde i Midtjylland, hvor du vil få en central rolle i at drive og koordinere mindre og mellemstore tekniske projekter on-site.
Om stillingen
Som Projektleder vil du være ansvarlig for at drive tekniske projekter fra idé til implementering, hvor du blandt andet skal arbejde med:
Scopeafklaring: Identificering og konkretisering af behov i samarbejde med interne stakeholders og leverandører.
Teknisk projektledelse: Planlægning, koordinering og eksekvering af mindre og mellemstore ombygningsprojekter i et driftssat produktionsmiljø.
Leverandørstyring: Dialog og koordinering med eksterne leverandører, installatører og udførende fag.
Tekniske løsninger: Udarbejdelse og vurdering af løsningsforslag i samarbejde med interne specialister.
On-site koordinering: Sikring af fremdrift og praktisk udførelse af projekter uden at påvirke den daglige drift unødigt.
Du vil få mulighed for at arbejde med projekter, der spænder over flere tekniske discipliner, og hvor du selv er med til at omsætte behov til konkrete løsninger i tæt samarbejde med organisationen.
Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
Relevant uddannelse som maskinmester, ingeniør eller lignende teknisk baggrund.
Erfaring med tekniske projekter fra industrielle produktionsmiljøer eller forsyningsanlæg.
Erfaring med utilities såsom kedelanlæg, gasmotorer, trykluft og ventilation.
Stærk i koordinering af leverandører og tekniske installationer.
Evne til at arbejde struktureret med projektledelse i et miljø med mange parallelle opgaver.
Flydende dansk og engelsk på professionelt niveau.
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives i en hands-on rolle, hvor du både skal tænke teknisk og få tingene til at ske i praksis. Du er god til at navigere mellem forskellige fagligheder og kan skabe fremdrift i projekter med mange interessenter.
Hvad vi tilbyder
En praktisk og selvstændig rolle med stor indflydelse på tekniske løsninger.
Et arbejdsmiljø tæt på produktionen med korte beslutningsveje.
Mulighed for at arbejde med varierede tekniske projekter i et komplekst anlæg.
Attraktiv løn efter kvalifikationer.
Opstart: ASAP – Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?
Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere og specialister. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt og programledelse, både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.
Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige profiler, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov.
Er du den rette kandidat?
Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julia Fitzhugh på +45 +45 27 83 92 56
- Lokationer
- Midtjylland
Om Nordjysk Projektledelse
Nordjysk Projektledelse ApS er et konsulenthus specialiseret i professionel projektledelse.
Vi blev grundlagt i 2021 med visionen om at skabe værdi for virksomheder gennem erfarne projektledere, der kan føre projekter sikkert i mål.
I dag har vi et netværk af ca. 500 projektledere, der arbejder på tværs af brancher som byggeri, teknik, IT, digitalisering og forretningsudvikling. Vi leverer skræddersyet projektledelse til både private og offentlige kunder – altid med fokus på kvalitet og resultater.